Den seneste uge har jeg fået 4 beskeder fra folk/venner og familie der er bekymret for om jeg deler for meget på facebook. Jeg har delt min mentale rejse på diverse hjemmesider, Facebook, Instagram og Youtube siden 2009. Det ændrer jeg ikke på. Jeg har det ikke godt, og det vil jeg gerne dokumentere offentligt, til når jeg får det bedre. Jeg tror andre har kæmpe gavn af at læse hvordan der er for en person med mine diagnoser, for at undgå stigmatisering. Både når det går godt og skidt. Mine behandlere og medpatienter følger lystigt med og støtter mig i mit skriveri. Et familie medlem spurgte for nogle dage siden: Fortryder du ikke hvad du skriver, når du læser det senere når du har det bedre? Svaret er nej. Bare fordi mit humør, livslyst og sind svinger, så gør min holdning ikke.♥️
Største delen af mine venner støtter mig i at jeg skriver og filmer. I dag fik jeg en enkelt messenger besked (som jeg ikke har læst færdig endnu) som resulterede i dette indlæg. Jeg ser den reelle bekymring, men jeg har skrevet i 14 år på nettet, været i ekstrabladet, på Go' aften Danmark, i diverse blade og radio. Og jeg har det GODT med at bryde tabu. Jeg har ikke noget ry jeg skal passe på, jeg har intet at miste ved at dele mine oplevelser. Der er ca 1000 læsere pr. døgn på min blog.
Ofte, efter psykoser, kan jeg ikke huske hvad jeg har set, hørt, følt osv. så jeg skriver også for min egen skyld, så jeg kan analysere mig selv.
Nok om det.
Jeg har en del angst, og det bliver især slemt når jeg skal sove... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det. Det viser sig som flashbacks og mareridt. Min søvn er helt fucked.
Jeg har brugt dagen på at øve mig på min nye sang. Den er fin. Den hedder "Til verdens ende". Jeg fik hjælp af en medpatient til akkorderne, da han er ferm til at spille klaver. Den er fyldt med forhåbning og kærlighed... Det kan være at jeg får mod på at poste den senere.
Hvis jeg ikke var bims i forvejen, så bliver man det eddermame af at sidde på enestue, på psyk, i weekenderne. Jeg keder mig helt ud til fingerspidserne. En kamerat spurgte om jeg ville have besøg i dag, det sagde jeg ja til, men jeg har ikke hørt noget fra ham. 😢
Jeg bliver psykotisk af at sidde alene.
Jeg har fået udgang i dag, så det kan være at jeg kører en lille tur.
Skriver igen senere.
Jeg har været ude og lade min bil. Der var optaget på hospitalets pladser, så jeg kørte lige om hjørnet hvor der var ledige ladere. I mens jeg havde bilen i laderen var jeg et smut forbi mit lokale brune værtshus og fik et par sodavand. Det var hyggeligt. Jeg kan mærke at jeg slet ikke er klar til offentlighed... Det kommer. Når jeg keder mig nok.
Jeg er så træt af at de fjernsyn der er på afdelingen kører i døgndrift. Shit det dræner min hjerne.
Personalet i dagvagten er fantastiske, men aftenvagten har mere travlt med mobiltelefoner, fjernsyn og lægge puslespil. Nu er der en patient der er væk... 🙃
Jeg er træt efter min tur ude, klokken er 16:44. Jeg er rastløs og jeg har metalsmag i munden. Det er nok bivirkninger.
Jeg fik først min klokken 14:00 medicin klokken 15:30. Det fucker mig lidt op.
PS. Hvisketiskemanden er her.