I går gik meget af formiddagen med at tale i telefon med yndlingsmennesker. Og så lige pludselig imens jeg var ude og ryge, så fik jeg en kæmpe psykose. Troede jeg. Det var simpelthen min veninde fra Jylland der var kommet for at besøge mig. Jeg blev vildt forvirret, som om der var en forkert puslespilsbrik i kassen, den passede bare ikke ind nogen steder. Jeg kiggede et par gange, og måtte resonere mig frem til at hun var det nok i virkeligheden, jeg blev glad.
Vi snakkede i mange timer og hun havde en dejlig gave med til mig. Hun er guld.
Jeg vil gerne give et shout out til alle der har besøgt mig indtil videre. Jeg elsker jer.
I går kom jeg ind på flere store emner med mine pårørende, som jeg har blogget om før, men som godt kan tåle en gentagelse.
Først og fremmest at bitterhed er et valg. Jeg har flere tætte familiemedlemmer der er ved at blive ædt op indefra, af bitterhed. Jeg ser det som overlagt selvmål.
Som en eller anden klog person sagde: "At være bitter er som at drikke gift og forvente at den anden dør." Og det er jo dumt. Og helt åbenlyst noget man gør mod sig selv. Det morsomme er at for alle tre af disse familie medlemmer, der er jeg "den anden", og jeg er ikke død endnu.
Nummer-to-tema der kom op og vende igår, var at kamp og årsag er ikke nødvendigvis din skyld. Altså hvis dine forældre har mishandlet dig, er det jo ikke din skyld, det er aldrig barnets skyld. Kampen derefter er hellere ikke din skyld. Men tankerne du har omkring det, og dine handlinger er dit valg og dermed din konsekvens. Tankerne er ikke din skyld, men du har retten og pligten til at ændre dem, hvis de forsager skade på dig eller andre.
I mine yngre dage, gav jeg mine forældre skylden for meget, hvis ikke alt, der er sket i min barndom. Men det er lige så meget de andre voksnes skyld; skolelærer, venners forældre, socialrådgivere og andre fagpersoner. Jeg tager selv credit for en håndfuld præstationer fra min barndom.
Nummer-tre-tema var at skizofreni bliver, efter du får dignosen, et utroværdighedssymbol eller -symptom. Giver det mening? Siden jeg har fået diagnosen, kan jeg ikke længere tage til læge med noget random, uden at det så er "relateret" til skizofrenien.
"Doktor, doktor, jeg har fået en indgroet tånegl"
"Det er fordi du er bims!!"
Derfor holder jeg mig fra den almindelige læge.
Så talte vi om "ignorance is bliss" og hvor meget jeg ville ønske, at jeg var så dum, at jeg ikke fik øje på mine problemer. Min sygeplejerske og min veninde sagde samme dag: "Der er ikke langt fra gal til genial". Det tager jeg som et komplement.
I dag har været lidt on and off med psykoser... 🙄
Jeg har lagt puslespil med Mashed potatoes, og røget alt for mange smøger.
Så har jeg spillet ukulele, og oversat en sang - skrevet texten om - lavet en ny melodi, og wupti så har man sin egen sang 🥳🤣
Jeg har det nederen. Glæder mig til at det bliver mandag.