Den besked fik jeg i dag efter en pårørende spurgte til bivirkninger fra mit sidste selvmordsforsøg, da jeg fortalte om mine skavanker.
WTAF?
Jeg forstår faktisk ikke hvordan der NOGENSINDE ikke er upassende at sige det til en syg person...?
Jeg er indlagt på et HOSPITAL, ikke på rekreationsophold på Marienlyst. Jeg bliver pumpet med medicin og kommer til 7 milliarder samtaler om ugen + blodprøver, EKG og blodtryk med jævne mellemrum.
Selvmord/selvmordsforsøg ER, om man vil det eller ej, end del af (eller resultat af) en del af mine diagnoser. DET ER IKKE EN JOKE. Uanset hvor meget det er for sjov, er det pisse UPASSENDE! Jeg er helt paf.
Disse sætninger hører man tit som psykisksyg. Prøv at tænk på sætningerne med somatiske lidelser (fysiske), jeg har sat nogle eksempler i parantes:
"Jeg ved du syg, men du kan i det mindste prøve at opføre dig rask?" (Madforgiftning)
"Du skal bare ændre din tankegang, så får du det bedre!" (amputationsulykke)
"Har du prøvet, at ikke have __________?" (Influenza)
"Jeg synes ikke det er sundt at du tager alt den medicin hver dag, er du ikke bange for at den ændrer hvem du er?" (Diabetes)
"Det er som om du slet ikke prøver!" (Skudsår, bilulykke eller cancer)
"At ligge i sengen hjælper dig tilsyneladende ikke, hvad med at prøve noget andet?" (koma)
Denne kommentar kom fra en person tæt på mig. Jeg tror ikke at det var ment ondt... (eller... det håber jeg ikke).
Folk spørger mig ofte, "hvordan går det?", jeg svarer som regel "fint". Ikke at jeg har det fint, og jeg siger det ikke for at skjule det. Men, efter omstændighederne, har jeg det jo fint. Jeg mener, de ved jo godt at jeg er syg og på hospitalet- det er ligesom selvsagt :/
Hvad ville du svare til sådan en besked?
bleh! jeg er træt... Jeg har brugt hele dagen på at tegne Hvisketiskemanden.
Nat nat.
/Maine
Xx