top of page
  • Writer's pictureCharmaine Brown

Medicin...

Jeg har fået mange forskellige præparater mod psykoser; Truxal, Trillafon, Seroquel, Zyprexa, Abilify, bare for at nævne nogle stykker.

Så har jeg også fået medicin mod bl.a. bivirkninger, høj puls, depression, OCD, smerter og vitaminmangel... etc.


Lige nu får jeg Abilify injektioner og tabeletter (indtil i dag), Seroquel (PN), Mirtazapin og Phenergan (PN).

Abilify og Seroquel er antipsykotisk. Mirtazapin får jeg for depression (og bedre søvn) og Phenergan er et antihistamin der gør dig træt (også for bedre søvn).


Der er mange antipsykotiske præparater der på virker dig på en måde og mig på en anden... Så det er bare at starte fra en ende af, og så learning by burning.

Lige pt. er der ikke noget jeg har læst om der virker interessant, at prøve af. Jeg er fint tilfreds med det jeg får.


PN betyder "Pro Necessitate" og betyder efter behov, eller som patienter nogle gange kalder det blandt hinanden; Pisse Nødvendig.


De fleste meds har en eller flere bivirkninger... :/

Truxal - Der mistede jeg koordination og blev en kognitiv zombie.

Zyprexa - 30 kg på 2½ måned. Endeløs sult og ingen mæthedsfornemmelse.

Seroquel - vægt øgning, uro og tømmermænd.

Trillafon - Lipide- (fedt) bindende, sociale evner glipper.

... bla bla... etc.


Der er jo også andre behandlingsformer end medicin som f.eks. samtaler, ECT, fys, ergo... etc. Jeg nyder meget at have fysio- og ergoterapeuter "på". Ved fyssen kigger de især på mine ben, led og vejrtrækning. Med Ergoen, sidder vi tit bare og tegner eller maler, og taler om dét.


Der er stor forskel på hvem man lige taler med, om man klikker med hinanden, som i alle andre relationer. En Sosu-assistent kan være MEGET bedre end en psykolog, hvis de er dygtige til at empatisere og lytte. Personligt får jeg sjældent så meget ud af at snakke om tingende. Jeg er også vildt dårlig til at sætte or på følelser ud over glad, sur og ked af det.


Siden jeg startede på medicin, har jeg af forskellige årsager haft nogle "huller".

Jeg har erkendt at jeg har behov for den antipsykotiske, resten af livet. Men den antidepressive håber jeg, at jeg kan smide under denne indlæggelse.


/Maine

Xx

116 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page