Klokken er nu 11:20. Og fuck hvor jeg keder mig. Ymer har ringet, det var meget hyggeligt, men jeg har svært ved at holde samtalen kørende når jeg er så psykotisk som jeg er. Hvisketiskemanden er er ikke endnu. Men jeg har susen og hvisken for ørene. Jeg har på fornemmelsen det bare er et spørgsmål om tid før han dukker op.
Så for at pensle det helt ud, så er jeg ikke deprimeret længere, men jeg ser (aber, ansigter, edderkopper, gele vægge), hører (hvisken, susen), lugter (bøf, kobberfedt, blomster), føler (hænder på min krop, ild, varmt vand, stød) og smager (jern/blod, ananas, betændelse).
Alt muligt shit der ikke er der. Eller som jeg kan regne ud der ikke er der... jeg har lidt svært med at skelne mellem fantasi og virkelighed når det kommer til gele væggene, og lugten af bøf/stegt oksekød... for det er symptomer jeg aldrig har haft før.
Jeg drikker meget kaffe, spiser ikke så meget, til gengæld har jeg ikke kastet op idag. Så det er ok fint.
I morgen skal vi vejes 😢 jeg har bare taget så meget på den seneste uge... jeg kan mærke det på min kørestol.
Jeg får ingen motion her inde, og jeg har ikke fået udgang endnu.
Afdelingen har et løbe/gå bånd, men jeg har ikke været oppe og gå i over en uge nu, så jeg ved ikke hvordan det ville gå.
Så når jeg ikke kan motionere, må jeg holde igen på maden. Jeg er bare så fandens til sulten pga quetiapinen.
Lort.
Der er ikke sket noget sjovt på afdelingen jeg kan melde om.
Jeg nyder mine blomster og andre gaver ♥️
Det er rart at vide at der er nogen der tænker på en. Jeg føler mig meget alene i dette lort.
Det er svært at forklare hvad der sker, jeg kan bare fortsætte med at skrive om mine oplevelser. Jeg håber sådanset ikke på at inspirerer nogen til at "være stærke" (hvor mærkeligt det end lyder), jeg håber at mine blogindlæg og bog/bøger kan hjælpe systemet/venner/familie/kolleger/naboer til at få øje på, når en person er syg.
Det er uretfærdigt at forlange af en der er psykisksyg, at de skal kunne holde næsen oven vande, uden hjælp.
Jeg har behov for at være omkring andre mennesker, det har jeg haft i et par måneder. Nu er det bare et akut behov. Jeg kan ikke tænke på andet end død og ødelæggelse, dystopi.
Hvornår må jeg "tap out"...?
Jeg vil ikke være her mere, hverken på afdelingen eller hjemme. Jeg ved det går over. Men shit det ligger langt væk.
Jeg føler mig dum og som en kæmpe belastning
Klokken er 1400, min dag har taget en kæmpe drejning.
Mocha vil ikke spise og jeg har fået arrangeret orlov til at tage ud og tvangs fodre hende. Jeg har kun fået udgang med følge, så jeg skulle først skaffe en ven der ville køre med.
Men, men, men, min fantastiske veninde har taget den med stiv arm, og har fået mad i hende ♥️♥️♥️ 💪💪💪
Som langtids læser ved du i forvejen hvad jeg har haft af problemer med Mochas spisevaner. Som hvalp var hun meget kræsen og sultestrejkede hvis hun fik det samme at spise i mere end en uge af gangen. Det har resulteret i 4 gange for lavt blodsukker og krampeanfald og indlæggelser. Der har ikke rigtig været noget siden, hvis man ser bort fra den gang hun mistede sit øje. 🐾🐾♥️🥹
Nu er der styr på hende så længe. Jeg tager et smut forbi min lejlighed i aften og henter nogle ting. Bl.a. mine drænage støvler, lidt hækletøj, en ukulele og noget instant kaffe. Så jeg kan hvile. Så skal jeg bare koncentrere mig om at få styr på min medicinering og anden behandling. 🙄🙄
Jeg er fuldstændig i alarmberedskab.
Wusaaaaa....
Jeg har lige været ude og ryge. Og Pantsamleren sidder altid der ude, men han siger ikke noget, han ryger bare halve smøger og smidder dem i askebægeret uden at slukke dem. Så går der jo ild i askebægeret 🙄🙄 Jeg fikser. Igen.
Her er ingen ro, 2 fjernsyn kører på højtryk på forskellige kanaler og jeg kan ikke lukke det ud.
Jeg har ikke styr på hvad der kommer "udefra" eller "indefra". Det larmer...
Jeg har lige haft besøg af min fantastiske Mugge 🤩.
Mocha spiser selv 😍.
Mugge og jeg var et hurtigt smut forbi min lejlighed og hente nogle ting til mig. Så der er mange ting der har lettet sig fra mine skuldre.
Alt psykose har været væk her til aften ♥️ selskab hjælper altid, og godt selskab healer og læger 🥰.
Nu vil jeg hækle lidt før jeg får min sovepille 🤗
Jeg er i langt bedre humør end tidligere.
Xx Maine
