Hold da kæft nogle dage….
Jeg kan faktisk slet ikke huske hvad der er sket i weekenden… jeg er helt blank. Det kan godt være lidt uhyggeligt nogle gange at flere dage bliver slettet fra mit hoved. Jeg har i hvert fald haft #13 på besøg, og jeg har været ude ved Damen. men hvornår og i hvilken rækkefølge, kan jeg ikke huske.
Hvisketiskemanden har dog været rigtig aktiv! Dét kan jeg huske!
Han er blevet stille og roligt mere aggressiv 😦
Nu handler alting om hvad jeg gør, hvordan jeg gør det, og at det ville være meget bedre hvis at jeg eller folk skulle lide, eller slås ihjel. Nogle gange bliver det meget specifikt, men det må jeg ikke skrive om, for jeg har sagt det til BK. Han siger at folk ikke vil hjælpe mig, at hele det her “show” handler om at pine mig, og holde mig på kanten af desperation og håbløshed. Han siger de kun tænker på penge, og hvornår de har fri. Jeg tror han har ret, men jeg håber at der er nogen i verden der kan hjælpe mig, for jeg vil gerne have det godt.
Denne her uge har været voldsomt præget af lorte-kontaktpersoner. Som ikke kan læse mig, eller vil tale med mig. Jeg har brugt de andre patienter rigtig meget. Det er en dårlig idé, for de er også syge, men de har været meget søde ved mig, og forstår slet ikke hvorfor det er at de søde knapt så søde læge vil have mig udskrevet.
Tirsdag (Day 274) var jeg til samtale med den knapt så søde læge, BK og yndlingseleven. Det var faktisk ligegyldigt hvor meget jeg fik fortalt, TRODS at jeg ikke måtte sige noget for Hvisketiskemanden. Det hjalp ingenting. BK brugte meget tid på at fortælle om hvad jeg har fortalt hende, men lægen blev ved med at holde fast i, at hun synes ikke at jeg rykker mig, og hun ville ikke regulere min medicin, op til at jeg skal til psykolog vurdering på tirsdag. (Day 281)
Jeg forlod samtalen, da jeg kunne se at mine ord ikke længere havde mening for dem. Når en patient snakker, er det et symptom, patienter mister deres troværdighed overfor personalet, over tiden man er indlagt. Man bliver tilsyneladende rask med tiden, uanset hvad man selv oplever, får af medicin, bivirkninger eller behandlinger.
Jeg gik ud for at ryge, min hjerne var gået i stå. Der var simpelthen ikke nogen tanker. Så kom Hvisketiskemanden: “Du skal ikke høre på dem, for de lytter ikke til dig”, “De fortjener ikke at leve, de sætter ikke pris på det” *indsæt alverdens klamme billeder af død og ødelæggelse* “Du kan også slutte det hele nu, bare kør, og tag piller.”
BK kom ud til mig, og sagde “Vi ´har en tid i morgen kl.1000, vi ses i morgen” og så krammede hun mig.
Jeg hulkede som en 4-åring, i godt og vel en time. Der kom ikke noget personale ud til mig. Tøserne kom ud, Damen, Artisten, Newgirl, #13 og Ymer. Jeg fik masser af krammere og søde ord. De synes alle sammen at det er uansvarligt at udskrive mig.
Når jeg fik mig taget lidt sammen ringede jeg til Husbonden, han blev vred, men han er på kursus langt væk så han kunne ikke rigtig gøre så meget. Han fik ringet rundt til, patient kontorer, overlæger etc.
Kusinen har også forsøgt at ringe op til buret. men hun bliver spist af men “det er en faglig vurdering fortaget af lægen” (jeg fandt ud af at det var CruellaDebil hun havde talt med.)
Jeg besluttede mig efter samtalen at jeg ikke vil tage medicin længere. Det er gået forbavsende smerte frit?!
I dag (Day 275) skulle jeg jo til samtale med BK. Jeg havde en forhåbning om at hun havde hevet fat i Überdoktoren. Det havde hun ikke. Jeg fortalte hende noget mere om Hvisketiskemanden. Hun lader ikke til at synes at jeg skal udskrives.
Hun ville skynde sig at få det skrevet på min journal, så de kunne læse det på afdelingen.
Der er ikke sket noget indtil videre.
Jeg har CruellaDebil som kontaktperson… det kommer der mere om senere 😦
Jeg er træt
Xx