top of page
  • Writer's pictureCharmaine Brown

Day 251

Weekenden: Jeg fik det ret skidt da jeg sad og ventede på Husbonden i fredags. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg følte, i forbindelse med at jeg skulle hjem, uden personale, uden de låste døre. Da han dukkede op sad vi udenfor og fik en kop kaffe sammen med #13. Det var hyggeligt. Det hjalp på “de mærkelige følelser af utryghed”. Jeg kom retur til min tomhed. ikke at det er bedre på nogen måde… det er bare noget jeg kender og kan forholde mig til. Jeg har ingen anelse hvordan jeg har det.


Jeg vil så uendeligt gerne have at Husbonden stoler på at jeg elsker ham. Jeg synes ikke at jeg viser det nok, siger det nok.

Da vi kom hjem smed jeg min taske lige indenfor døren, løb ind til at finde en kæmpe kasse på spisebordet. Yeah! all my new stuff is here! I love new stuff! Jeg bruger så resten af dagen på at lege rundt med min nye digitale pen.

Lørdag, troede jeg at jeg ville tage mig lidt mere sammen i forhold til sidste weekend, i forhold til tøjvask. That didn’t happen! Husbonden tog til et arrangement med en flok drenge og jeg var alene hjemme i et par timer. Han spurgte MANGE gange hvordan jeg havde det med at være alene hjemme. “fint.” svarede jeg hver gang. Da han kørte, blev jeg ved med at tænke på den taske jeg endnu ikke havde pakket ud, det tøj jeg endnu ikke havde fået vasket, det rod jeg ikke havde opryddet.

Jeg piller lidt rundt på computeren med nogle forskellige tegneprogrammer.

*indsæt en time med tyndskid og mavekramper*

Jeg hopper tilbage til computeren. Det banker på. Jeg hader når det banker/ringer på. Døren åbner. Jeg bliver sidende. Min puls stiger, det er som om mit hjerte sidder i min hals.

“hallo?” Det var Feriebarnet. Jeg vidste jo godt han ville komme, jeg havde bare fået det slettet fuldstændigt fra mit hoved. Han kommer ind, får en kop kaffe og sætter sig til rette med en håndboldkamp, og jeg fortsætter med mit tegneri. Det er dejligt med gæster der ikke behøver at blive underholdt 🙂

Der går ikke længe så kommer Husbonden hjem. Han har købt ind til pitabrød. Jeg vil slet ikke have brød -bad food- med det er svært at spise pita brød uden brød. Jeg spiser to. ØV Charmaine!!! Jeg har en kæmpe trang til at gå ud og kaste op. Du har spist to store fede pita’er!! Det kan selv Husbonden blive mæt af (det gjorde han også) Jeg har fundet ud af at hvis jeg tænker på maden i enkelt dele så har jeg nemmere ved at afholde mig fra at kaste op. Så det er i realiteten bare en blandet salat med oksekød -i brød. Så bliver det kun brødet der er “farligt” Jeg spiser en stor portion til -uden brød.

Se selv Charmaine, der er ikke nogen af de andre der dømmer dig fordi du spiser det uden brød… hvorfor gjorde du ikke det fra starten af? duh! Nu har du spist over 3 gange så meget som du egentlig har behov for 😦 Hvor er du klam.- Hvisketiskemanden fortsætter i denne dur, resten af aftenen.


Drengene ser fjernsyn, jeg surfer lidt. Prøver så vidt som muligt at ignorere Hvisketiskemanden. Jeg tager ekstra medicin, vi går i seng.

Søndag morgen  formiddag, har Husbonden lavet brunch 🙂 med vores egne æg, bacon, ristet brød, vafler, og diverse toppings, og pålæg. Jeg foræder mig. Jeg vil kaste op men jeg gør det ikke. Jeg har ondt i maven.

Vi daldre sådanset bare rundt resten af dagen. Feriebarnet kørte hjem. Jeg kommer i tanke om at jeg stadig ikke har pakket min taske ud, eller vasket tøj. Jeg vasker alt tøjet på en gang, i et kort program kommer det vådt, i en pose… Wow det er én kedelig anekdote, den her! Jeg kommer ind på afdelinge kl.1830-agtigt. Jeg ser NewGirl og #13 da jeg ankommer. Jeg går ind for at læsse alt mit lort af og for at hente min nøgle op i buret.

Der står Damen! Hun ser smadret ud. Vi krammer, uuuh hvor er det godt at se hende! Det er så egoistisk! Som jeg har sagt før, så ønsker jeg ikke at nogen bliver indlagt eller at de får det skidt/værre. Men HOLD DA OP hvor er jeg glad for at hun er her.

Damen har SlidteDittes værelse, så hun er tilsyneladende blevet udskrevet/rykket på to’eren? Good riddance! Jeg håber ikke hun kommer igen. Jeg har svært ved at fjerne min fokus fra hende, når hun er i nærheden.

Søndag aften går med at se Matador. Jeg fulgte ikke med. Jeg fik medicin og gik i seng kl. 2230. Men om jeg kunne sove? nej nej?! Hvorfor i alverden skulle du det? Du er jo kun smækket op på nok dope, til at slå samtlige dyr i et medium størrelse cirkus, fuldstændigt omkuld. Jeg falder i søvn en gang efter kl.0430 *gap*

1 view0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page