Vasketøj har aldrig været min yndlingsbeskæftigelse.
Faktisk kan jeg næsten ikke døje det.
Det er som en endeløs opgave, der aldrig rigtig bliver færdig. Lige meget hvor mange maskiner man vasker, så dukker der altid en ny bunke op næste dag. Men trods min modvilje må jeg indrømme, at det er blevet en del nemmere og mere overskueligt, efter jeg har fået mine egne maskiner.
Tidligere var jeg afhængig af en vaskekælder, og det var en sand prøvelse. For det første var der altid kamp om maskinerne. Selv hvis man bookede en tid, kunne man ikke være sikker på, at de var ledige, når man kom ned. Det værste var dog at stå og vente i den kolde og fugtige kælder på, at maskinen blev færdig – eller endnu værre, at nogen havde efterladt deres vasketøj i maskinen i en evighed. Og lad os ikke tale om, hvordan tøjet aldrig rigtig duftede rent.
Bare det at komme op og ned fra kælderen i kørestol med tøjet var op af bakke.
At have sine egne vaskemaskiner har virkelig været en gamechanger. For det første har jeg nu friheden til at vaske, når det passer mig. Der er ingen kamp om maskinerne, og jeg skal ikke bruge en halv dag på at få en vask færdig.
Det er også rart at kunne vælge de produkter, jeg foretrækker, uden at bekymre mig om, hvordan de virker i fællesmaskinerne med selvdosering. Og vigtigst af alt: Jeg kan hænge tøjet op lige efter vask eller smide det i tørretumbleren uden at skulle stå i kø.
Selvom det er nemmere nu, har jeg stadig ikke udviklet nogen kærlighed til opgaven.
Vasketøj er stadig lidt af en kamp. Det er ikke selve vasken, der er så slem – det klarer maskinen jo for det meste. Det er alt det andet, der trækker tænder ud: sorteringen, hængningen, sammenlægningen og det at få tøjet lagt på plads igen.
Der er noget sært frustrerende over at stå med en stak nyvasket tøj og vide, at det inden for et par dage alligevel ender i vasketøjskurven igen.
Øv det er så nederen.
Men når det er sagt, er der også noget tilfredsstillende ved at se en tom vasketøjskurv – selvom det kun varer et øjeblik. Og jeg må indrømme, at det hjælper at have lidt struktur omkring det.
Jeg prøver at tage vasketøjet i små bidder i stedet for at lade det hobe sig op til en kæmpe opgave. Ikke at det altid lykkedes. At have egne maskiner betyder, at jeg kan tage en maskine her og der, når det passer, i stedet for at skulle afsætte hele dage til at klare det.
Dog er jeg lidt afhængig af strømpriser.
Jeg har også fundet små måder at gøre opgaven mere tålelig på. Jeg sætter en podcast eller musik på, mens jeg hænger tøj op eller lægger det sammen. Det gør det lidt mindre kedeligt og giver følelsen af at multitaske.
Jeg prøver også at tænke på, hvor heldig jeg trods alt er. For selvom jeg ikke kan lide vasketøj, så har jeg det meget bedre nu end dengang, jeg måtte slæbe det hele ned i vaskekælderen.
Så selvom vasketøj aldrig bliver min yndlingsopgave, er det nu til at leve med. Jeg tror, at det handler om at finde en rytme, der fungerer, og at sætte pris på de små forbedringer, man har. For trods alt er det lidt som livet: Det er ikke altid sjovt, men med de rette betingelser og en smule tålmodighed bliver det mere overkommeligt.
❤️- Maine
Comments