Jeg har set mig lun på dehydrering, og har købt mig sådan et apparat.
Jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang!
Det jeg har kunne læse mig op på, som er vigtigt at vide inden man går i gang, er følgende:
Forberedelse af Ingredienser:
Kød: Fjern alt synligt fedt, da fedt kan harskne over tid. Brug magre udskæringer og skær kødet i små stykker eller strimler for hurtigere tørring.
Grøntsager: Vask, skræl og hak grøntsagerne i jævne, små stykker for ensartet tørring. Evt. blanchér.
Frugt og Tomater: Fjern frø og kerner, og skær i tynde skiver.
Blanchering:
Nogle grøntsager som broccoli, grønne bønner og ærter bør blancheres i kogende vand i 2-3 minutter, før de tørres. Dette bevarer farven og teksturen.
Tørring i Tynde Lag:
Spred maden i et enkelt, jævnt lag på dehydratorens bakker for at sikre jævn luftstrøm. Overfyld ikke.
Brug af Bagepapir eller Non-Stick plader:
For flydende retter som gryderetter eller puréer, brug dehydratorens non-stick underlag eller bagepapir.
Vend Halvvejs:
Vend ingredienserne efter halvdelen af tiden, især hvis du tørrer store stykker eller tykke lag.
Tør Indtil Sprødt:
Maden skal være sprød eller knasende, altså at det knækker nemt, når den er færdig, ikke bare tør på overfladen. Dette sikrer længere holdbarhed.
Kombiner Separat Tørrede Ingredienser:
Tør forskellige komponenter i retten (kød, grøntsager, saucer) separat, og bland dem først ved opbevaring.
Notér Tørringstid:
Før log over de tørretider, der fungerer bedst for hver opskrift eller ingrediens, så du kan gentage processen næste gang.
Comments