• Charmaine Brown

Intro til Charmaine.life

Hej venner!


Hvad er det her for en hjemmeside?

Som nogen af jer ved har jeg gennem årene blogget og vlogget og ført mig frem på de sociale medier samt på utallige hjemmesider.


Nu har jeg samlet det hele på et site for at det skal blive mere overskueligt og nemmere at søge i.


Jeg vil forsøge (ved dog ikke om jeg kan) at få overført alle mine gamle blogindlæg til denne side, der er dog et problem med at det er forskellige systemer jeg har skrevet i, og de snakker ikke umiddelbart sammen :(


Jeg har lige talt sammen at jeg har 26 domæner med alle mulige projekter der alle er helt eller halvt færdige... og det gør det svært at dele med andre... Så alle domæner bliver med tiden omdirigerede til denne side og diverse Instagram- Facebook og Twitterkanaler/sider bliver lukket.


Denne hjemmeside vil have fokus på følgende områder af mit liv:

Psykisk helbred

Hjemmet

Kreativt

Musik

Sundhed

m.m.


Hvad gør mig så interessant?

Jeg har oplevet en del af livets op- og nedture i min spæde alder af 36... Og det vil jeg vildt gerne dele med dig.


Jeg har døjet med psykiske problemer siden 2011/12 agtigt og har fundet en del strategier der virker for mig for at kunne føre et så normalt liv som muligt på trods af diagnoser.


Jeg har to syge forældre der ikke har kunne være der for mig og min tætteste bror har også vanskeligheder. Jeg har været gift og serial dater. Ufrivillig til frivillig barnløs. Flyttet flere gange end jeg kan tælle. og meget mere.


Hvad jeg en gang havde

Jeg var gift og boede i et kæmpe hus på Fyn, vi havde alt hvad vi skulle bruge. Det fik jeg idéen til denne side. Jeg skrev en masse notater og content idéer men det blev aldrig til noget. Jeg havde en kæmpe have med plantage, køkkenhave og drivhus.


Jeg så på nogle skønne damer på youtube/blogs som havde vildt godt styr på deres hjem og liv og det ville jeg også have.


Men jeg blev for dårlig psykisk og mistede det hele.


Hvad jeg har nu

Jeg bor i en handicapbolig på Frederiksberg med min lille hund Mocha og er i gang med at søge førtidspension. Nogen vil se det som et nederlag eller et skridt ned men jeg føler over årene at jeg har kæmpet mig her op, til dette overskud, dette niveau.


Jeg glæder mig til at få afklaring på pension, så kommer der ro på baglandet og jeg vil kunne fokusere mere på mit fysiske og psykiske helbred samt at få en dagligdag til at køre.



Dette var bare en lille intro... Det kommer SÅ meget content som jeg har planlagt.


Enjoy.