top of page
Charmaine Brown

Igår var en blandet dag

Jeg startede dagen lidt dårligt, med dårlig søvn og alt for lidt kaffe og morgenmad.

Derefter sad jeg for mange timer foran computeren så jeg fik ondt i hele kadaveret. Jeg skulle på sygehuset i går, det gik lidt ambivalent, da det er en fejl at jeg har fået henvisningen, men de hjalp alligevel. Så det var ok, jeg har fået lidt at gå efter. Mere om det en dag hvor jeg kan overskue det.


Jeg fik ikke trænet i går morges men holdte en fin holdning til mad det meste af dagen. Jeg blev tilbudt slik men sagde "nej tak".


Til aften fik Hr. Jensen mørbrad og pomfritter, hvor jeg fik laks og broccolisalat. Der er ikke noget sundt over broccolisalat, men jeg bilder mig ind at det er bedre end pomfritter.


Jeg skal virkelig gøre noget med min vægt... min BMI er på 35,12 det er svært overvægtig 😩

Jeg SKAL tabe mig, og jeg skal gøre noget ved mit alt for høje kolesteroltal.


Jeg ved at det er godt at hjælpe sin krop på vej med kærlighed, altså at man acceptere den som den er og så støtter den med god bevægelse og mad. Det gavner ikke noget at have ønsker til forandring med kroppen og så straffe den. Som for eksempel: Jeg har haft en dårlig dag, så nu spiser jeg en Mars bar (altså straffer din krop yderligere). Eller jeg har været skide god til at passe på mig selv i dag, så nu fortjener jeg en Mars bar (igen straffe kroppen, så du lige har været så god.


Så hellere; spis en gulerod eller agurk med hummus, hvis du skal spise dine følelser. Jeg har været god i dag: Yay! lad os fejre det ved at være god ved min krop også. Eller Jeg har ikke haft det så godt, så nu hjælper jeg kroppen lidt på vej med noget velvære og god kost.


Dette er allesammen bare eksempler, og jeg synes det er meget svært at holde den røde tråd i mens jeg er indlagt. Maden her i huset, er beriget til småtspisende. De tager ikke hensyn til lipide-bindende medicin eller appetitter der er skruet helt op, samt manglende mæthedsfornemmelser.


Jeg har lavet mine øvelser her til morgen, men jeg har ikke spist morgenmad endnu. Jeg døjer med en masse bivirkninger og det hjælper ikke at de har fokus på min vægt, da jeg bliver "skræmt" fra at spise. Jeg ved jeg skal have mad, bare ikke for meget. Men med min historik med mad, er det som at sige til opiat afhængig: Du skal stoppe med at tage heroin, men du skal have en lille smule hverdag alligevel, bare ikke for meget. 😰


Jeg har droppet smøgerne for 3 dage siden. så jeg er på min 4. dag som røgfri, uden problemer. Jeg damper dog. Men det er minimalt i forhold til hvor meget jeg røg.


Jeg skal blive bedre til at tage mig af mig selv, og det gælder også det administrative. Jeg er sindsygt dårlig til at svare på mails og få ordnet regninger og e-boks. Jeg har fået alvorlige problemer pga jeg ikke fik svaret på nogle mails i tide. Det er der jo ingen der ønsker, slet ikke OCD Jonna (mit alterego når jeg bliver tvangspræget), for så mister jeg kontrollen. Og jeg kan slet ikke rumme min tilstedeværelse når jeg ikke har bare lidt kontrol.


Jeg er meget præget af psykoser i mine morgener, så bliver jeg nogenlunde ok, omkring middag. Og mine eftermiddage er gode og mine aftener er maniske.


Xx Maine

PS, Jeg er lige blevet afbrudt, vender tilbage senere.

Seneste blogindlæg

Se alle

댓글


bottom of page